Vi mødes under den samme sol

Mange danskere møder stadig udviklingslande - og særligt det afrikanske kontinent - gennem gamle fortællinger om nødhjælp, konflikt og og krig.

Men virkeligheden er langt mere mangfoldig og fuld af fælles interesser og levet liv på på tværs af kontinenter.

Mad, håndværk, musik, natur, sport, forelskelser, hverdagsliv, drømme og bekymring og håb for den verden, vi deler.

Samme Sol skaber møder mellem mennesker i Danmark og mennesker på det afrikanske kontinent med afsæt i dét, vi deler.

Samme Sol bygger på en enkel tilgang

Mennesker er grundlæggende nysgerrige

Møder mellem mennesker skaber forståelse

Fælles erfaring styrker demokratiet

Hvorfor Samme Sol?

Danmark har en stærk tradition for internationalt engagement, demokratisk udfoldelse og udviklingsbistand.

Alligevel finder mange danskere det sjældent relevant at engagere sig i globale spørgsmål.

Det vil Samme Sol ændre på ved at skabe nye indgange til udviklingsbistand og global sammenhængskraft.

tre typer møder

Samme Sol forbinder Danmark og det afrikanske kontinent gennem tre former for ligeværdige møder.

Fysiske møder i Danmark

Aktiviteter og møder hvor mennesker gør noget sammen indenfor deres fælles interesse – fx mad, køkkenhave, genbrug, musik, sport, aktivisme, natur, klima eller kreativitet.

Undervejs opstår samtaler om hverdagsliv, løsninger og erfaringer, som gør globale perspektiver nærværende.

Portalmøder

Vi skaber realtidsmøder mellem mennesker i Danmark og byer som Kigali, Addis Ababa, Johannesburg og Lagos.

Portalerne – ombyggede skibscontainere med højteknologisk udstyr – gør det muligt at mødes ansigt til ansigt på tværs af kontinenter.

Digitale Møder

Digitale formater på sociale medier og i eksisterende netværk bringer fortællinger og perspektiver fra møderne videre.

Det digitale spor understøtter handlemøder og portalmøder – og fungerer samtidig som en selvstændig indgang til globalt engagement.

Sådan Kan i være med

Samme Sol er en fælles platform for civilsamfundsorganisationer, interesseorganisationer og lokale fællesskaber.

I kan:

  • Udvikle og afholde handlemøder
  • Bidrage med temaer, cases og perspektiver
  • Invitere partnere fra Afrika ind i portalmøder
  • Koble eksisterende aktiviteter til Samme Sol
  • Indgå i strategiske partnerskaber om udvikling og udbredelse
Samme Sol erstatter ikke eksisterende indsatser – det skaber nye indgange til globalt engagement og styrker den folkelige forankring af Danmarks udviklingssamarbejde.

Kompetenceforløb: skab kulturmøder

konkrete redskaber og inspiration til, hvordan din organisation eller forening kan engagere flere danskere gennem ligeværdige møder med mennesker fra resten af verden.

Vi starter d. 16/17. juni kl. 16.30. Anden gang er d. 26/9 kl. 10-18.

Vi kalder forløbet for Alt det vi deler under Samme Sol, da fokus er på at møde hinanden i nysgerrighed og med fælles interesser.

Kurset er gratis.

Kalender

Her finder du kommende handlemøder og portalmøder.

Samme Sol på Madens Folkemøde

Samme Sols stand er et levende og deltagende mødested, hvor mad fungerer som fælles sprog for samtaler om fødevaresystemer, fællesskab og globalt ansvar. Med udgangspunkt i madkultur, smag og fortællinger inviterer standen publikum ind i dialoger, der forbinder lokale erfaringer med internationale perspektiver på bæredygtighed, fødevaresikkerhed og kultur.

21. maj 2026 16:00 - 23. maj 2026 16:00

Under samme sol – mad vi deler (Madens Folkemøde)

Ghana Food Movement inviterer til en levende smagning på Madens Folkemøde, hvor du kommer tæt på de råvarer, retter og historier, der binder mennesker sammen i Ghana.

23. maj 2026, 13:00 - 13:45

Tidligere Events

Herunder kan du se tidligere afholdte møder.

Dreamtown x Grønne Nabofællesskaber x Klimahandledag

Upcycling og klima. Kreativ workshop.

23. apr 2026, 13:00 - 18:00

Morris Nyombi x DOKK1

Gratis fælles, grøn frokost i Spiren på DOKK1, hvor du kan møde Nyombi Morris – international anerkendt klimaaktivist fra Uganda.

23. apr 2026, 11:30 - 13:00

Dreamtown x Grønne Nabofællesskaber

Urban farming med udgangspunkt i, hvordan vi kan begrønne vores byer. Plantning i altankasser, dialog og hygge.

18. apr 2026, 13:00 - 13:00